KURSUSBESKRIVELSER

KURSUSBESKRIVELSER


Du kan læse meget mere om kurserne her på siden.


Se priser og praktisk info under KURSER
Tilmelding under BESTIL


KURSUS
Julens smukke adventkrans

bundet med gran/enebær/fyr


Vi starter med, at binde vores krans af bl.a gran, fyr, enebær og eucalyptus. Det er materialer som kan holde nogenlunde i 1-1½ måned, som kransen skal stå fremme i din lune stue.


Herefter skal du sætte dit personlige præg på kransen. Det kan være stilen skal blive i det naturlige og nordiske udtryk, fx med kogler, husløg, tidlser og lærkegrene. 


Det kan også være, at du er mere modig og vil have mere farve i form af fx de tørrede materialer, som måske har farve. Det kan være græsser, tørrede blomster og hortensia m.m. 


Der er ikke inkl. lys eller metal lyseholder i prisen. Du må gerne tage dine egne lys/lysholdere med med og jeg sælger også både hånddypet lys samt økologiske og bæredygtige lys i et hav af smukke farver til fornuftige priser.


 Kursusvarrighed 3,5-4 timer 

Kurset anbefales afholdt ultimo November



KURSUS
Julens smukke adventskrans bundet med tørrede materialer


På dette kursus binder vi årets adventskrans udelukkende i tørrede materialer.

IKKE MED GRAN/ENEBÆR MM.


Vi våger pelsen og kaster os ud i en evigheds-adventskrans som kan findes frem år efter år.


Du bestemmer selv farvevalg og stil.


Der er ikke inkl. lys eller metal lyseholder i prisen. Du må gerne tage dine egne lys/lysholdere med med og jeg sælger også både hånddypet lys samt økologiske og bæredygtige lys i et hav af smukke farver til fornuftige priser.


 Kursusvarrighed 3,5 time

Kurset kan afholdes hele November


KURSUS
JuleDekoration med tørrede materialer


På dette kursus skal vi lave årets juledekoration med tørrede materialer. Fx til kalenderlyset. Det betyder, at det bliver en dekoration man enten kan have stående hele året eller finde frem år efter år til jul, og blot skifte lyset.


På dette kursus et dansk produceret stearinlys/bloklys (enten med eller uden tal) og skål inkl. i prisen.


Kursusvarrighed 2 timer 

Kurset kan afholdes hele November og December

KURSUS
Julens tørrede AdventsDekoration


På dette kursus nyfortolker vi måske advenskransen lidt. Bunden er lavet af oasis, enten en rund krans eller som en dekoration.


Vi arbejder udelukkende med tørrede materialer, eller materialer som tørrer fint op. Måske tvistet med lidt husløg og andet fint pynt. Det betyder også at sådan en adventsdekoration kan gemmes år efter år, da materialerne ikke ændre sig meget, og det er nemt at udskifte de materialer man vil have nye af. I stedet for at binde materialerne på, så stikkes de i oasisen. Det giver et helt andet look end når vi binder materialerne på, også giver det muligthed for at skifte materialer næste år.


Du bestemmer selv form og materialer/farvevalg. Det kan være stilen skal blive i det naturlige og nordiske udtryk, fx med kogler, husløg og lærkegrene. Det kan også være, at du er mere modig og vil have mere farve fx fra de tørrede materialer.


Der er ikke inkl. lys eller metal lyseholder i prisen. Du må gerne tage dine egne lys/lysholdere med med og jeg sælger også både hånddypet lys samt økologiske og bæredygtige lys i et hav af smukke farver til fornuftige priser.


 Kursusvarrighed 3 timer 

Kurset kan afholdes hele November

KURSUS
Julens magiske dørkrans


Vi vil starte med, at binde vores krans af gran, fyr, enebær og måske eucalyptus. Det er materialer som holder godt udenfor i regn og slud. Materialer som ikke blive kedelige og grimme af fx regn.


Herefter skal du sætte dit personlige præg på dørkransen. Det kan være stilen skal blive i det naturlige og nordiske udtryk,  fx med kogler, husløg og lærkegrene. 


Det kan også være, at du er mere modig og vil have mere farve fx fra de tørrede materialer. 


En ting er sikkert, du vil elske at komme hjem og se hvor fin en dørkrans kan pynte og give stemning til den skønne juletid. 


Pssss... nogen af mine kursister tager slet ikke dørkransen ned når julen er ovre, de lader den hænge langt ind i det nye år. 


 Kursusvarrighed 3,5 time 

Kurset kan afholdes hele november


KURSUS
Tidens vilde og moderne buketter


På dette kursus, lærer du alt om teknikken bag, at binde tidens store, fyldige buketter. De buketter der ligner noget helt tilfærdigt, som lige er plukket på marken. 


Vi bruger årstidens blomster og grønt.


Teknikken bag en vellykket håndbundet buket, hedder "spiral" og intet er så tilfældigt som det ser ud. Vi arbejder os godt igennem teknikken på kurset.  


Med i kursusprisen er en buket til 500 kr. Du får selvfølgelig din fine buket med hjem.


På kurset, kommer vi også ind på holdbarhed, farvesammensætning, styling i vaser og indpakning.


 Kursusvarrighed 3 timer 

KURSUS
Efterårs krans


Fine og detajlerige kranse, stormer frem for tiden.

Det er lige meget om det er til at hænge inde, hænge ude, lægge på et fad eller sætte på hovedet, altså en blomsterkrans.


De er mega hotte og holder i evigheder -  og kan sagtens bruges til jul. 


Teknikken bag en vellykket krans, er den samme som vi bruger til fx adventskransen. Dog bruger vi i stedet for gran, masser af blomster og græsser som er smukke tørrede. 



 Kursusvarrighed 3 timer


KURSUS
Svævende blomstersky med tørrede materialer


I disse tider stormer de tørrede materialer frem - det er ikke kun i kranse og buketter vi bruger de tørrede materialer.


Det er blevet ret moderne at hænge de tørrede ting - det kan man gøre ved at lave en stor sky som svæver i rummet.


Ofte vil du skulle give fra 1.100 kr. i butikkerne, men her har du en unik mulighed for at lave din helt egen sky.


Skyerne skal være runde, asymetriske... kun fantastien sætter grænser. 

OBS skyen bliver mellem 30-50 cm. i diameter!


Billeder er på vej. 


 Kursusvarrighed 3,5 time

KURSUS
Tørrede buketter / Evighedsbuketter


I disse tider stormer de tørrede materialer frem - det er ikke kun i kranse vi bruger de tørrede materialer.

Det er ligeså meget i buketter.


Mange af jer, har efterspurgt kurser i tørrede buketter. Med god grund, hvem vil ikke gerne have sin buket til at holde længe, og ikke skulle huske at skifte vand? 


Ligesom kurset i de Vilde og moderne buketter, binder vi også de tørrede blomsterbuketter efter teknikken som hedder "spiral". Bag denne teknik får vi en flot form på buketten som giver masser af fylde. Med dig får du en fin buket med hjem hjem til ca 500 kr.


Det er en rigtig god ide, at tage din vase med på dette kursus. Tørrede blomster er nemlig ikke det letteste at style flot i en vase som fx friske blomster, da blomsterne er lette og glatte. 


Flere billeder er på vej 


 Kursusvarrighed 2,5-3 timer